Når beton bliver udsat for vejrlig og almindeligt brug, vil den undergå omdannelser og nedbrydning. Om der er tale om omdannelser og nedbrydning, der påvirker konstruktionens levetid, afhænger bl.a. af, om det er armeret eller uarmeret beton. For eksempel vil karbonatisering og chlorider (indstøbte eller indtrængende) være kritisk for holdbarheden af armerede konstruktioner, men ubetydelige for uarmeret beton. Omvendt vil visse revnetyper (eksempelvis svindrevner), såfremt betonen holdes tør, kun have ringe betydning for armerede konstruktioner, da bæreevnen sikres af armeringen.
Da alle naturlige nedbrydningsmekanismer (dvs. undtaget ekstreme varme- og trykpåvirkninger som f.eks. brand og påkørsel) afhænger af tilstedeværelsen af vand, er opfugtning af betonen den mest kritiske faktor for nedbrydningshastigheden.
Følgende er en kort gennemgang af de mest almindelige nedbrydningsmekanismer. For en mere detaljeret beskrivelse af disse ofte ret komplekse processer henvises til bogen ”13 Betonsygdomme” (STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT, 1985).
Gregersensvej 4, 2630 Taastrup, Denmark