På de følgende sider gennemgås mange af de destruktive og ikke-destruktive NDT (Non Destructive Testing) undersøgelsesmetoder, der kan benyttes, når skadesårsag og -omfang skal undersøges.
Destruktive metoder anvendes oftest til at kalibrere de ikke-destruktive metoder. Fordelen ved destruktive metoder er, at man visuelt har mulighed for at se eventuelle skader og få en mulighed for at kunne bedømme, hvorfor en skade er opstået. Ulempen ved disse undersøgelser er behovet for en efterfølgende reparation og mulig svækkelse af konstruktionen lokalt.
Anvendelse af NDT minimerer omfanget af skader, der påføres konstruktionen, og kan samtidig give en masse information om det aktuelle skadesomfang - også i skjulte konstruktionsdele. Nogle metoder gør det muligt at scanne store områder af en konstruktion relativt hurtigt og hermed få et overblik over den aktuelle tilstand. Derudover bruges NDT til at udvælge de gode, de kritiske og de skadede områder, hvor der foretages destruktive undersøgelser, så disse bliver mest muligt repræsentative for konstruktionen.
Gregersensvej 4, 2630 Taastrup, Denmark